Matematik i udskolingen

Handelsbetingelser

Gældende fra 2. november 2026

Sælger

Regnematik
Stationsvej 56, 5771 Stenstrup
CVR 46775988
E-mail: regnematik@gmail.com

Hvad du køber

Et abonnement giver adgang til hjemmesiden Matematik i udskolingen med teori, formler, opgaver, prøver og spil til matematik i udskolingen. Adgangen er personlig og gælder for én person. Login må ikke deles med andre.

Kopiarkene kan hentes uden facit. Med et privat abonnement kan du hente 10 nye kopiark om dagen. Ark, du allerede har hentet samme dag, kan du åbne igen.

Pris og betaling

Abonnementet koster 50 kr. om måneden. Der betales med kort gennem betalingsudbyderen Stripe. Beløbet trækkes automatisk forud for hver måned, indtil abonnementet bliver opsagt. Vi ser og gemmer ikke dine kortoplysninger.

Gratis prøveperiode

Nye kunder får de første 2 dage gratis. Prøveperioden gives én gang pr. person. Der skal oplyses et betalingskort, når abonnementet oprettes, og det første beløb trækkes, når prøveperioden slutter. Opsiger du, inden prøveperioden er slut, bliver der ikke trukket noget.

Opsigelse

Du kan opsige abonnementet når som helst under „Min konto“ på hjemmesiden. Opsigelsen gælder fra udgangen af den periode, du har betalt for, og du har adgang indtil da. Der bliver ikke trukket flere beløb efter opsigelsen. En påbegyndt, betalt måned bliver ikke refunderet.

Fortrydelsesret

Ved køb af digitalt indhold på nettet har du som forbruger normalt 14 dages fortrydelsesret. Når du opretter abonnementet, beder vi dig bekræfte, at adgangen skal begynde med det samme, og at du er klar over, at fortrydelsesretten dermed bortfalder, når adgangen er begyndt. Du kan stadig opsige abonnementet når som helst som beskrevet ovenfor — og opsiger du i prøveperioden, betaler du ingenting.

Alder

Abonnementet skal oprettes af en person, der er fyldt 18 år. Er eleven under 18, skal abonnementet oprettes af en forælder eller en værge.

Mislykket betaling

Kan et beløb ikke trækkes, prøver Stripe igen i de følgende dage, og du får besked på e-mail. Lykkes betalingen ikke, lukkes adgangen, og abonnementet ophører.

Prisændringer

Ændrer vi prisen, får du besked på e-mail mindst 30 dage, før den nye pris træder i kraft. Du kan opsige abonnementet inden da.

Klasselicens til lærere og skoler

En klasselicens koster 500 kr. pr. klasse og giver én lærer og op til 32 elever i én klasse adgang til og med den 31. juli, der kommer næst efter købet — uanset hvornår i skoleåret licensen købes.

Licensen fortsætter, til den bliver opsagt. Den fornyes for et skoleår ad gangen (1. august til 31. juli) til den pris, der gælder på det tidspunkt.

Ændrer vi prisen, får læreren eller skolen besked på e-mail senest 1. juni, så der er tid til at opsige.

Lærerens login er personligt. Eleverne kommer ind med en kode fra læreren og opretter sig uden e-mail. Læreren sørger for, at kun elever i klassen får koden, og for, at skolen har godkendt, at klassen bruger siden. Elevernes navne og resultater slettes 60 dage efter, at licensen er udløbet — se privatlivspolitikken.

Køber du som privatperson med kort, gælder reglerne om fortrydelsesret ovenfor: adgangen begynder med det samme, og fortrydelsesretten bortfalder, når den er begyndt. Køb til en skole er ikke et forbrugerkøb.

Indhold og tilgængelighed

Hjemmesiden er et øvemateriale. Vi gør vores bedste for, at indholdet er korrekt, og at siden altid er tilgængelig, men vi kan ikke garantere, at den er fejlfri eller uden afbrydelser.

Personoplysninger

Se privatlivspolitikken.

Klage

Har du en klage, så skriv til regnematik@gmail.com. Kan vi ikke finde en løsning sammen, kan du klage til Center for Klageløsning i Nævnenes Hus (naevneneshus.dk).