Til læreren

Sådan arbejder vi med det kommer an på

Et godt svar på et virkeligt spørgsmål er sjældent ét tal. Det er et bud, man kan forklare: hvad man har taget med, hvordan man har regnet, og hvorfor man tror på det. Alle forsøg på siden følger de samme fem trin.

Sporet er ikke en trappe. Eleverne går frem – men opdager de i Tjek, at noget ikke holder, går de tilbage til Vælg og ændrer på det, de tog med. Det er ikke et nederlag. Det er sådan, man bliver klogere.

Man kan øve ét trin ad gangen. En kort time kan bare handle om at gætte og vælge. En anden kan handle om at tjekke en færdig model fra modelbænken.

“Det kommer an på” er ikke en undvigelse. Det er starten på arbejdet. Sætningen skal altid fortsætte: … hvad kommer det an på, og hvor meget?

De fem trin

Hvad eleverne gør – og hvad du kan spørge om

Din vigtigste opgave er at stille spørgsmål, der skubber eleverne videre – uden at give dem modellen.

0

Gæt

Et første bud – uden at regne

Eleverne

  • skriver et hurtigt bud
  • skriver et tal, der helt sikkert er for lavt, og et der helt sikkert er for højt

Spørg fx

  • Hvad er det mindste, det overhovedet kan være?
  • Hvilket svar ville overraske dig?

Pas på

  • Gættet er et pejlemærke, ikke et facit. Det skal bruges igen i Tjek.
1

Vælg

Hvad tæller med – og hvad antager vi?

Eleverne

  • skriver alt det ned, svaret kan komme an på
  • vælger, hvad der skal med, og hvad de ser bort fra
  • skriver deres antagelser som “Vi antager, at …”

Spørg fx

  • Hvad kommer svaret an på?
  • Hvad af det kan I måle – og hvad må I skønne?
  • Hvad lader I ude, og betyder det meget?

Pas på

  • Eleverne springer direkte til at regne.
  • Antagelserne findes kun i hovedet – de skal stå på papiret.
2

Byg

Byg modellen, mål og regn

Eleverne

  • laver en tabel, en tegning, en graf eller en formel
  • måler, tæller, vejer – eller får læreren til at søge tal frem
  • regner i hånden og med lommeregner

Spørg fx

  • Hvilken enhed har det tal?
  • Kan I tegne det?
  • Hvad sker der med svaret, hvis det tal bliver dobbelt så stort?

Pas på

  • Enheder, der blandes (ml og cm³, W og kWh, minutter og timer).
  • Tal uden oprindelse – hvor kommer tallet fra?
3

Svar

Hvad betyder tallet i virkeligheden?

Eleverne

  • går tilbage til det spørgsmål, de startede med
  • giver svaret med enhed – gerne som et interval
  • siger det med ord, så andre kan bruge det

Spørg fx

  • Kan man bestille 22,3 pizzaer?
  • Hvem skal bruge jeres svar – og til hvad?
  • Hvor bredt skal jeres interval være?

Pas på

  • Svar med syv decimaler.
  • Et svar på et andet spørgsmål end det, der blev stillet.
4

Tjek

Holder det – og hvad mangler?

Eleverne

  • sammenligner med deres gæt fra starten
  • tjekker på en anden måde: en ny måling, en anden metode eller en voksen, der ved det
  • finder ud af, hvilket valg der ændrer svaret mest

Spørg fx

  • Hvordan kan I tjekke det uden at regne det samme igen?
  • Hvilket valg betyder mest for svaret?
  • Hvad ville I gøre anderledes næste gang?

Pas på

  • “Vi har regnet rigtigt, så er det rigtigt.”
  • Trinnet springes over, fordi tiden løber ud. Sæt tid af til det fra starten.
Sprogstøtte

Sætninger, der gør “det kommer an på” til matematik

Hæng dem op i klassen, eller giv dem til grupper, der har svært ved at komme i gang med at skrive.

Vi antager, at …, fordi …
Svaret kommer an på …
Hvis … bliver større, så bliver svaret …
Vores svar ligger mellem … og …
Det, der betyder mest, er …
Vores model tager ikke højde for …
Vi har tjekket det ved at …
Næste gang ville vi …
Niveauer

Hvor meget skal eleverne selv bestemme?

Niveauet handler ikke om, hvor svær matematikken er. Det handler om, hvor mange valg eleverne selv skal træffe.

Level 1 · Guidet

Få ting at vælge imellem og noget konkret at måle eller tælle. Eleverne lærer de fem trin og at skrive antagelser ned.

Level 2 · Halvåben

Eleverne vælger selv en del af antagelserne og metoden, samler data og giver svaret som et interval.

Level 3 · Åben

Mange ting svaret kan komme an på, tal der ikke er enige, og valg hvor der også er holdninger i spil. Svaret skal kunne diskuteres – og det skal det.

Tjekliste

Hvad gør et godt “det kommer an på”-forsøg?

Brug listen, når du laver dine egne forsøg. Et godt forsøg kan sige ja til alle fem.

  1. Tæt på hverdagen

    Eleverne kender situationen – fra skolen, hjemmet eller fritiden – og kan forestille sig den.

  2. Mere end ét rimeligt svar

    To grupper kan få forskellige svar og begge have ret, fordi de har valgt forskelligt.

  3. Eleverne vælger

    Det er eleverne, der beslutter, hvad der tæller med. De får ikke en færdig formel.

  4. Noget at måle, tælle eller veje

    Der er noget at gøre med hænderne – ikke kun tal i en tekst.

  5. Svaret kan tjekkes

    Der findes en anden vej til at se, om svaret er rimeligt: en måling, en anden metode eller en person, der ved det.

Vurdering

Hvad kigger vi efter?

Kriterierne følger de fem trin og passer til elevrapporten. Brug dem til feedback, selvevaluering og samtale.

På vejSikkerStærk
GætSkriver et tal.Skriver et bud og et for lavt og et for højt tal.Bruger gættet aktivt, når svaret skal tjekkes.
VælgNævner få ting, svaret kommer an på.Skriver antagelser ned og begrunder dem.Vurderer, hvilke valg der betyder mest, og prøver alternativer.
BygRegner med tal fra situationen, men med fejl i fx enheder.Laver en tabel, graf eller formel og regner korrekt med enheder.Undersøger, hvordan svaret ændrer sig, når et tal ændres.
SvarGiver et tal.Giver et svar med enhed og med ord.Giver et interval og forklarer, hvad det betyder for en beslutning.
TjekSiger, at svaret “virker rigtigt”.Tjekker svaret på en anden måde.Forklarer, hvad modellen ikke kan, og foreslår forbedringer.
FortælForklaringen er svær at følge.Forklarer tydeligt, hvad gruppen har gjort.Bruger “det kommer an på” præcist og argumenterer for sine valg.